• Den gode stol passer til den person, der skal sidde på den

Skal flere sidde på den samme stol, er det væsentligt, at stolen kan indstilles til dem alle. Alternativt må der være minimum 2 forskellige stole at vælge imellem (en lille og relativt lav + en større og højere).

  • Den absolut gode og rigtige siddestilling findes ikke. For at kroppen skal kunne trives, er det nødvendigt med variation. Umiddelbart er der ikke stillinger, der er ”forbudte” – variation er godt, og alt er i princippet tilladt, så længe det ikke giver anledning til smerter eller andre gener.

En rigtig god ”siddestilling” er at stå! Ikke hele tiden, men i hyppige og korte perioder. Fx 10 min. hver time.

  • Bevægelse er godt: Kan din stol vippe, så få den indstillet, så du har lyst til at bruge vippet, i hvert fald ind imellem.
  • Undgå at sidde for lavt. Du skal kunne nå jorden på komfortabel vis, men tilstrækkelig sædehøjde er en vigtig forudsætning for at kunne sidde rimelig rankt og ikke pr. automatik sidde og ”falde sammen”.

Du kan reelt sidde højere (og rankere), hvis dit stolesæde hælder lidt fremad.

  • Indstil ryglænet, så det støtter dig behageligt i lænden, når du sidder helt inde på sædet. God lændestøtte giver, ud over færre lændegener, også en rankere holdning ”længere oppe”, hvilket både øvre ryg og nakke kan have glæde af.
  • Undgå at sidde permanent bagudvippet eller tilbagelænet på stolen – det kan give store problemer med bl.a. nakken. Dette undgås lettest, hvis stolen er indstillet, så den understøtter en opret (lodret) og relativ rank siddestilling.

Selv at finde den rette stol er ofte ikke helt let, især hvis man fx har rygproblemer eller lider af nakkesmerter. Det kan ligeledes volde vanskeligheder at få indstillet stolen, så den gør det bedste, den kan, for én.

Mange sidder i virkeligheden ikke ret godt, selv om de sidder på en god stol. Det kan være endog rigtig svært at få indstillet sin stol optimalt, også selvom man studerer brugsvejledningen grundigt. Mange bliver meget gladere for deres eksisterende stol, når de får professionel hjælp til at indstille den.

Få et godt alternativ til at stå: Se video.

 


Video optaget hos Håg A/S, København

 



Warning: file_put_contents(/var/www/mediestorm/ergomentor.dk/www/cache/js-51da3a5b5718d05de085d87e6f5b7597.php) [function.file-put-contents]: failed to open stream: Permission denied in /var/www/mediestorm/ergomentor.dk/www/libraries/joomla/filesystem/file.php on line 426