Ergomentor faciliterer en synergi af virksomhedens, medarbejdernes og vores indsats for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Målet er at fri den enkelte medarbejder for fysiske gener og forebygge arbejdsrelateret muskel- og skelet-besvær, så sygefraværet sænkes og effektiviteten hæves. Det gøres ved at sørge for at udstyr og møbler passer til den enkelte, er indstillet rigtigt og udnyttes optimalt.
Vi ved også, hvordan man fremmer den gode dialog og samarbejdet om arbejdsmiljøet i virksomheden.
JobKrop konceptets værktøjskasse:
- Rådgivning af medarbejder og virksomhed i tilfældet af arbejdsrelaterede gener. Fokus er på alle de ting, der øger medarbejderens fysiske formåen via aflastning og variation, så fuld arbejdsevne genvindes hurtigst muligt
- Instruktion og motivation af medarbejderne samlet og ivdividuelt, så hensigtsmæssige arbejdsrutiner, gode arbejdsstillinger og variation bliver en naturlig del af hverdagen.
- Konkret og individuel rådgivning om træning, motion og behandling mv.
- Nakke/skulder-hold og rygtræning der giver større styrke og smidighed samt forebygger dagligdagens spændinger og smerter
- Uvildig rådgivning af indkøbsfunktion og arbejdsmiljøorganisation, så ergonomi, kvalitet og økonomi går op i en højere enhed, når det handler om inventar, udstyr mm.
- Rådgivning og praktisk bistand med den lovpligtige APV, så denne gennemføres effektivt og gavner både medarbejdere, arbejdsmiljø og virksomhed