Sørg for god underarmsstøtte, når du arbejder med mus og tastatur. Optimal støtte opnås ved at rykke helt tæt til bordkanten med kroppen, samtidig med at tastatur og mus placeres en underarmslængde inde på bordet.
Jo mere lodrette overarme, man kan have, samtidig med at underarmene hviler på bordet, jo nemmere er det at slappe af og undgå spændinger i skulderåg, nakke og øverst i ryggen.
Ekstra god støtte og aflastning opnås ved en bord med buet forkant (”udskæring”) eller som alternativ ved at støtte underarmene på armlæn (de skal passe i højden og være tæt på kroppen).
Det er sværere at finde den rigtige bordhøjde, hvis du starter med et for højt bord.
Bemærk i øvrigt at bordet skal være højere, jo længere du skubber mus og tastatur ind på bordet, mens det skal være lavere, hvis du lader albuerne være ude over bordkanten.
4 timer i træk er meget mere belastende end 2 + 2 timer afbrudt af en anden type arbejde.
4 timer udført samlet på én arbejdsdag er ligeledes værre end 2 timer den ene dag + 2 timer den næste. At deles om de mest belastende arbejdsopgaver er en anden udvej.
Kan du af den ene eller anden grund ikke stå, kan du måske have glæde af skiftevis at sidde almindeligt på din stol og halvt sidde/halvt stå, fx ved at støtte på kanten af stolen, mens den er hævet væsentligt over almindelig siddehøjde.
Dette kræver muligvis en udskiftning af stolens gaslift (sørg for, at du fortsat kan nå jorden, når du sidder i almindelig siddehøjde). Alternativt kan man have en såkaldt ”saddel-stol” eller evt. en træningsbold (skal være tilstrækkelig stor), som ”stol nr. 2”.